Vi hoppede op på scooteren og cruisede rundt i Phong Nha Nationalpark. Her var virkelig smukt og fredfyldt.
Vi besøgte blandt andet Paradise Cave, som er en kæmpe grotte. Her fik vi næsten fornemmelsen af, at stå i en kæmpe kirke.
På vores tur rundt i nationalparken besøgte vi også deres botaniske have. Det er dog ikke som vi ellers kender en botanisk have, denne mindede mere om en junglepark, men vi fik en fin lille gåtur.
Dagene her gik også med en vandretur i junglen, hvor vi besøgte to grotter. Den ene grotte kaldes Dark Cave og med god grund, efter at have gået et par hundrede meter ind i grotten var der kulsort og intet dagslys tilbage, bortset fra lyset fra vores pandelamper. Isa blev lidt udfordret på turen ind i grotten, da stenene var glatte og sikkerhedsudstyret alene bestod af en byggehjelm og pandelampe!
Den anden grotte vi besøgte på turen hedder E-Cave. Her fik vi mulighed for at svømme ind i grotten i det kolde bjergvand. En ret vild oplevelse.
Først en hike i junglen, derefter en grottevandring.