Så nåede vi vores sidste stop i Myanmar. Vi havde forinden hørt, at Mandalay skulle være lige så hektisk som Yangon og havde derfor besluttet kun at bruge et par dage i byen.
Vi valgte at tage en tur til en forstad ved navn Mingun. Vi sejlede afsted og nød det gode vejr på dækket, mens vi så det lokale liv passere forbi langs flodbredden.
I Mingun ligger der et hvidt tempel, som vi begge to havde set billeder af og derfor gerne ville besøge. Templet var virkelig flot og var bestemt et besøg værd. På turen fik vi også set lidt andre bygninger og seværdigheder, som lå i området.
Eftermiddagen brugte vi på at besøge U-Bein Bridge, som er verdens længste teaktræsbro. Broen er bygget på stolper og uden gelænder, så der var rimelig langt ned. Vi blev og så solnedgangen over søen som broen krydser. Et virkelig smukt syn. Dog var der også virkelig mange mennesker og det blev lige lidt for meget for Isabella til sidst.
Man kan ikke sige, at vi generelt havde nogle decideret ubehagelige oplevelser, men vi havde begge en følelse af at man ikke var velkommen og det var ikke specielt rart at være i landet. I Inle Lake og Bagan, var det lidt rarere at være, da stemningen var anderledes her.
Myanmar har tidligere været et isoleret land og vi havde læst lidt om landet inden og forestillede os at det ville være et spændende land at rejse i. Det var også et spændende land, men det er samtidig et land, som står overfor store udfordringer – og her tænker vi ikke kun på turismen.
Alt i alt har Myanmar været et specielt land at rejse i, særligt fordi vi ofte følte, at der var en lidt uvelkommen stemning.
Vi har ikke fortrudt at have besøgt landet, for vi har lært en del om landet under vores besøg, men det er ikke et land vi vil vende tilbage til.
Næste stop: Nepal
