Isabella
27 år
Jurist
Jeg har tidligere rejst med min familie og sidenhen har jeg rejst med en veninde igennem Asien i 5 måneder. Jeg synes det er spændende at lære om forskellige kulturer og samtidig møde nye mennesker.
Nu står jeg, sammen med Anders, over for mit og vores hidtil største rejseeventyr gennem Sydøstasien, Himalaya, Australien, New Zealand og Fransk Polynesien det næste år.
Siden Anders og jeg tog på vores første ferie sammen er der sket en del. Vores første ferie sammen gik til Spanien tilbage i 2013. Det var en rigtig charterferie. Sidenhen har vi blandt andet backpacket gennem Japan i en måned.
Vi er glade for friheden det giver bare at rejse med en rygsæk og uden at alt er planlagt ned i mindste detalje på forhånd.
Når vi rejser forsøger vi at opleve det autentiske og lokale liv. Det betyder også, at vi som oftest får mad fra små gadekøkkener og restauranter. En arv jeg nok har fået med fra mine forældre, som altid har taget os med hen til de små lokale spisesteder.
Da Anders og jeg tog på vores første rejse tror jeg, Anders synes, at det af og til blev lidt for lokalt til hans smag, men det har heldigvis ændret sig siden.
Anders
32 år
Grafisk designer og fotograf
Jeg hedder Anders og er 32 år og er grafisk designer og fotograf. De første rejser jeg var på i start 20’erne var for det meste charter, hvilket jeg dengang var helt tilfreds med. Men da jeg lærte Isabella at kende fandt jeg ud af, at der også var andre måder at rejse på. Dog gik vores første rejse sammen til Malaga og det var charter med stort C og med underholdning for børn på hotellet osv. Dengang kunne jeg også sagtens finde på 6 ud 7 dage at spise ikke-lokalt mad. Burger King blev flittigt besøgt.
Men siden da er der sket en del. Charterferier, kan sikkert også være fantastiske og afslappende, men som det er nu vil jeg hellere bruge tiden på at opleve andre kulturer, smage forskellige køkkener, lokalliv, trekke mm. Når det så er sagt, så er jeg en sucker for Grækenland, græsk musik og ikke mindst det græske køkken. Her kunne jeg sagtens nyde mit otium om et par år eller 40…
Jeg havde ikke tidligere backpacket, udover en måned i Japan, så derfor tænkte Isabella og jeg for et par år siden, at nu måtte det være nu. Og nu er vi så afsted på vores rejse.
Lande Isabella har besøgt
- Australien
- Cambodja
- England
- Frankrig
- Grækenland
- Hong Kong
- Indien
- Italien
- Japan
- Kenya
- Kina
- Laos
- Malaysia
- Myanmar
- Nepal
- Norge
- Skotland
- Singapore
- Spanien
- Sverige
- Tanzania
- Thailand
- Tyskland
- Vietnam
- Ungarn
- USA
- Østrig
Lande Anders har besøgt
- Cambodja
- Dubai
- Egypten
- England
- Frankrig
- Grækenland
- Irland
- Italien
- Japan
- Laos
- Malaysia
- Myanmar
- Nepal
- Norge
- Portugal
- Spanien
- Sverige
- Thailand
- Tyskland
- Ungarn
- Vietnam
Lande vi har besøgt sammen
- Australien
- Cambodja
- Frankrig
- Grækenland
- Indonesien
- Japan
- Laos
- Malaysia
- Myanmar
- Nepal
- New Zealand
- Spanien
- Sverige
- Thailand
- Tyskland
- Vietnam